Buslinjer aflyses i København

Foto: Simon Skipper/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Fire buslinjer er onsdag morgen aflyst i København, efter chauffører har nedlagt arbejdet.

Skal du med bussen på arbejde eller i skole onsdag morgen i København, kan du blive nødt til at se dig om efter alternative transportformer.

En arbejdsnedlæggelse hos busselskabet Keolis betyder nemlig, at flere buslinjer er aflyst.

Linjerne 5A, 14 og 250S kører ikke onsdag morgen, oplyser trafikselskabet Movia, der står for busdriften i hovedstaden.

Buschaufførerne er gået til fagligt møde klokken 5.15, og efter det faglige møde vil Movia komme med yderligere oplysninger om, hvordan busdriften vil være resten af onsdagen.

Movias øvrige busser kører normalt.

BNB

Powered by Labrador CMS