Bruger du den sundeste olie til madlavning?
Der er stor forskel på olier. Faktisk er nogle sundere for dig end andre.
Du har sikkert opdaget, at der findes mange flere olier end oliven, raps- og solsikkeolie. Måske har du endda en favorit, som du bruger meget i din madlavning.
Der er forskel på olier, dermed er der også forskel på, hvor sunde olierne er, skriver Good Housekeeping.
I galleriet ovenfor kan du se nogle af de olier, der af en diætist vurderes til at være de sundeste.
Korrekt opbevaring
Uanset hvilken olie du har i køkkenskabet, så er der nogle ting, der er fælles for alle olier. Og det er, at måden du opbevarer dem på, har indflydelse på oliens kvalitet.
Hvis du har olien stående tæt på dit komfur eller kogeplade, kan du risikere, at olien bliver harsk. Det samme gør sig gældende ved lys og ilt.
Det bedste sted at opbevare sin olier er et køligt, mørkt sted. Desuden skal man huske på at bruge sine olier indenfor kort tid, for der sker det modsatte af vin med olier. Med tiden bliver olierne kun dårligere.
Oliens røgpunkt
En anden ting du skal være opmærksom på, er oliernes røgpunkt. Røgpunktet er den temperatur, hvor olierne begynder at brænde og ryge.
Rammer du oliens røgpunkt vil det give din mad en bitter smag, ligesom at det kan frigive frie radikaler til din mad, som kan være sundhedsskadelige for dig at indtage.
Foruden at du skal vælge din olie, alt efter hvad den skal bruges til, for at sikre dig, at du ikke får problemer med oliens røgpunkt, så kan du også varme din gryde eller pande og først hælde olie i, lige inden du smider de øvrige ingredienser i.