Brandalarm på Christiansborg

Også en indsatsleder blev tilkaldt

Brandalarmen gik mandag morgen på Christiansborg. Foto: Hovedstadens Beredskab.
Brandalarmen gik mandag morgen på Christiansborg. Foto: Hovedstadens Beredskab.
Offentliggjort Sidst opdateret

Brandvæsenet blev kort efter klokken 08 kaldt til Christiansborg.

– Den automatiske brandalarm var aktiveret, skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

Her står der også baggrunden: Madlavning.

Om det var i Snapstinget eller andet sted, hvor alarmen gik, vides dog ikke.

– De har professionelle vagter, der straks går hen og tjekker, hvor alarmen er gået, siger Hans Jørgen Larsen, vagthavende operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til Newsbreak.dk.

Derfor vidste beredskabet allerede ved ankomst, der sandsynligvis ikke var ild i Christiansborg.

Det er dog ren rutine, at stedet bliver gennemgået for en sikkerheds skyld.

At en alarm går på selve Christiansborg udløser ikke større udrykning hos beredskabet end ved andre opgaver.

Og så alligevel:

– Vi sender også en indsatsleder, siger Hans Jørgen Larsen.

Christiansborg, der ligger på Slotsholmen i København, huser blandt andet Folketinget, for Højesteret og Statsministeriet.

Powered by Labrador CMS