Brand og syreudslip i industribygning

Politiet fik meldingen klokken 19.46.

Offentliggjort Sidst opdateret

Opdatering: Beredskabet oplyser nu, at også syreudslippet er stoppet.

Original artikel:

Politi og beredskab i Brøndby fik 19.46 melding om en brand i en industribygning på Dalager 7 i Brøndby.

For en sikkerheds skyld blev der sendt en del mandskab til stedet.

Branden opstod i en kemisk virksomhed og den bevirkede, at der i den forbindelse skete et udslip.

– Det var et udslip af salpetersyre, siger Peter Grønbek, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til Newsbreak.dk.

Vagtchefen fortæller, at det drejede sig om en mindre brand. Den er nu slukket.

– Og der er ikke fare for mennesker, siger Peter Grønbek.

Årsagen til branden kendes endnu ikke, den skal nu efterforskes.

Det kommer i høj grad til at være redningsberedskabet, der kommer til at forestå den.

Powered by Labrador CMS