Annonce
Brand i nybyggeri formentlig påsat
Branden skal nu efterforskes.
Natten til søndag indløb der klokken 01.50 anmeldelse om en brand i byen Havdrup.
– Der er dog ikke sket de store skader, siger Henrik Olesen, vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, til Newsbreak.dk.
Annonce
Skaderne skulle være begrænset til at være indvendig.
Vagtchefen fortæller videre, at man mistænker, branden er påsat, og der derfor skal foretages yderligere undersøgelser på stedet.
– Det sker i løbet af mandagen, siger Henrik Olesen, der på nuværende tidspunkt ikke har mere at tilføje.