Annonce
Brand i børnehave: Luk døre og vinduer
Der er brand i en børnehave. Politiet advarer mod røgen.
Syd- og Sønderjyllands Politi er onsdag formiddag rykket ud til en brand i en børnehave i Esbjerg.
Børnehaven ligger på Kornvangen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Politiet advarer mod branden, da den udvikler en del røg.
Annonce
Da vinden er i en vestlig retning, blæser røgen ind over boligområderne Hasselvej, Pilevej, Præstebakken og Paghs Alle.
Indsatslederen ved brandvæsnet anbefaler, at beboere i de områder lukker vinduer og døre.
Til at starte med var der brand i taget, men nu lyder meldingen fra politiet på, at børnehaven brænder ned til grunden.
Annonce
Bygningen er under renovering, der befinder sig derfor ikke nogle børn i børnehaven.
Ingen mennesker er i fare.