Bragede forbi fotovogn med 155 i timen

Det gik stærkt - rigtigt stærkt - på en landevej.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det gik pænt stærkt på en landevej i det syd- og sønderjyske.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politikreds på Twitter.

Opfølgende måling

Her skriver politikredsen, at den har været til stede på Vinumvej ved Løgumkloster. Det var endda en opfølgende måling efter en borgerhenvendelse.

Her fik fotovognen blitzet ni bilister. Det resulterede i et klip og en to betingede frakendelser.

Sådan så der ud på Vinumvej ved Løgumkloster. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Sådan så der ud på Vinumvej ved Løgumkloster. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den bilist, der blev målt til den højeste hastighed, kørte hele 155 kilometer i timen. På en vej, hvor man må køre 80.

Det var dog ikke eneste sted i landsdelen, hvor politiet havde opstillet en fotovogn. På Landevejen i Døstrup fik man 27 sager i kassen – heraf fire, der fik et klip i kørekortet.

“De lokale vil gerne have, vi kommer igen, så det gør vi!”, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Powered by Labrador CMS