Brændte op efter 92 dage: 4. oktober for 60 år siden var skelsættende

Da Sovjetunionen for 60 år siden sendte Sputnik 1 i kredsløb om Jorden som den første satellit nogensinde, markerede det både startskuddet på rumforskning og begyndelsen på det store rumkapløb mellem Moskva og Washington.

Sølvkuglen med de fire antenner var først og fremmest bygget til at blive den første satellit i kredsløb om Jorden og vise sovjetisk teknologisk kunnen.

Grundlæggeren af det sovjetiske rumprogram, Sergei Korolyov, arbejdede sammen med tyske forskere om at udvikle et nyt militærmissil.

Det fortæller Nikolai Shiganov, en af forskerne bag den sovjetiske R-7-raket, som sendte Sputnik i kredsløb om Jorden.

– Korolyov-bureauet (russisk producent af militære missiler og rumfartøjer, red.) skulle bygge en interkontinental raket, der kunne transportere en brintbombe til ethvert givent sted på planeten, fortæller den i dag 97-årige Shiganov til nyhedsbureauet AFP.

Tysk arbejde for USA

Men tiden var imod Sovjetunionen, for en af de tyske chefingeniører – Wernher von Braun – arbejdede allerede for amerikanerne.

Derfor foreslog Sergei Korolev at bygge en langt mere simpel satellit end først planlagt.

Sputnik 1 kom derfor til at bestå af to halvkugler indeholdende sensorer, en radio og en batteripakke.

På bare to måneder var apparatet klar, husker Nikolai Shiganov, hvis laboratorium stod for alluminiumlegeringen samt en ny svejseteknik, der blev brugt til både Sputnik og R-7-raketten.

Men Sputnik var altid sekundær for sine opfindere, forklarer Nikolai Shiganov.

– Det vigtigste var, at den viste effektiviteten af R-7-raketten, siger han.

Et glimt af Sputnik

Al hemmelighedskræmmeriet omkring projektet betød, at Nikolai Shiganov først lærte om lanceringen, da han 4. oktober 1957 hørte i radioen, at den første satellit var sendt i kredsløb om Jorden fra et testområde i Kasakhstan.

Og på en solskinssøndag i oktober kunne han se et glimt af Sputnik med sit blotte øje.

– Det var en lille prik, der skinnede i solen på grund af den glatte overflade, siger han.

Sputnik var i kredsløb i 92 dage, før den tabte fart og brændte op i atmosfæren.

Også Nikolai Shiganovs tidligere kollega 84-årige Eduard Bolotov overværede opsendelsen. Dengang var han en ung raketingeniør på 24 år.

– Klokken tre om natten fandt vi ud af, at Sputnik var i kredsløb.

– Så gik vi tilbage til vores sovesale og drak ren alkohol for at fejre vores rakets sejr, fortæller han.

Hvad har vi lært?

I en artikel for det danske vidensmagasin Videnskab.dk forsøger Henrik og Helle Stub, cand.scient’er i astronomi, fysik og matematik, at give svar på, hvad vi reelt har fået ud af rumflyvningerne, der altså tog sin begyndelse for 60 år siden i dag.

Her skriver de to, at der i første omgang kom svar på fordommene om, at månen var en tør og kedelig fætter af en planet.

– 40 år efter Månerejserne lærte vi dog, at man ikke altid skal stole på det første indtryk, fortsætter Henrik og Helle Stub.

Siden er der nemlig fundet vand flere steder.

Konklusionen hedder:

– Mener vi det seriøst med at udforske rummet, så kræver det en langvarig indsats. Man kan simpelthen ikke basere ægte rumfart på et kortvarigt kapløb.