Bortførelser: Børn sælges for 110.000 kroner

Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En lille dreng kan sælges for omkring 110.00 kroner i Kina, viser oplysninger fra BBC.

Der er opstået et illegalt marked i Kina, hvor babyer åbent udbydes til salg online, skriver BBC på dets hjemmeside.

Politiet siger, at mange af ofrene er en del af de omkring 20.000 børn, der hvert år bortføres i landet.

Bortførelserne har som oftest ødelæggende indflydelse på forældrene og børnene.

BBC har lagt optagelser ud, der dokumenterer, hvordan en baby er sat til salg via en video sendt fra en mobiltelefon.

Efterspørgselen efter babyer og små børn er blevet stadig stærkere i Kina, hvor mange par er barnløse.

I BBC’s dækning af bortførslerne fortælles blandt andet historien om et par, der fik bortført deres søn ved nytår i 2007. Faren, Xiao Chaohua, har i årevis gennemrejst landet fra højsletterne i Tibet til små landsbyer og sat plakater op mange steder i et forsøg på at genfinde sin dreng. Tusindvis af kinesiske forældre udsættes hvert år for det samme som han.

En lille dreng kan sælges for omkring 110.00 kroner ifølge BBC’s oplysninger.

/ritzau/

.

Powered by Labrador CMS