Børneskeletter i grav med brændte knogler: Facinerende fund imponerer

To velbevarede skeletter og en grav med brændte knogler bringer os tættere på mennesket i bronzealderen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det var tilsyneladende en mand og en kvinde fra den lokale elite, der blev begravet i en høj nær det nuværende Kerteminde på Fyn i den ældre bronzealder mellem 1500 og 1300 år før vores tidsregning.

Manden var lagt i graven med et sværd, en dragtnål af guld og en klapstol. Og så var hans knogler blevet brændt – en praksis, som menes at have været meget usædvanlig på vores breddegrader i den periode.

Graven er opdaget af arkæologer, som samme sted har udgravet en større grav med både mænd, kvinder og børn. Fundene er på Slots- og Kulturstyrelsens liste over de ti vigtigste arkæologiske fund i Danmark i 2017.

Museumsinspektør Malene R. Beck fra Østfyns Museer kalder gravene ved Kerteminde for “ekstraordinært spændende”.

– Vi har hidtil haft meget lidt skeletmateriale fra Danmarks bronzealder, men her står vi pludselig med et særdeles stort materiale. Med de muligheder, vi har i dag for at lave analyser på knoglematerialet, kan vi komme meget tæt på fortidens mennesker, siger Malene R. Beck.

Kontakten til syden

Fordi manden og kvinden blev stødt til hvile i selve højen og med fine gaver, er det teorien, at de havde en høj social status, og at knoglerne er brændt, kan vidne om kontakt til det sydlige Europa, hvor kremering på denne tid blev mere udbredt.

Ved foden af højen har arkæologerne fundet en grav med mindst ti personer. Det var jævne folk med mere simple gravgaver. To af skeletterne er på grund af den kalkholdige jordbund usædvanligt velbevarede.

Ifølge arkæolog og specialkonsulent Anne Nørgård Jørgensen fra Slots- og Kulturstyrelsen kan netop fund som det fra Kerteminde bidrage med informationer, som borgere og fagfolk er særligt interesserede i i dag.

– Vi vil alle meget gerne vide noget om, hvordan folk var i stenalderen, bronzealderen eller jernalderen. Levede de godt, var de lykkelige, og hvordan var deres sundhedstilstand? Vi er meget optaget af, hvordan mennesket har udviklet sig, siger Anne Nørgård Jørgensen.

De arkæologiske fund på top-10-listen er ikke rangeret. Du kan se dem alle i galleriet over artiklen her.

Foruden Kerteminde er der gjort fund ved Aakirkeby, Horsens, Løkken, Ringkøbing, Roskilde, Silkeborg, mellem Ribe og Rødding, mellem Silkeborg og Randers og ved Christiansborg i København.

Fra brændte knogler til halvandet kilo guld

Det vakte opsigt, da arkæologer i september stødte på en hidtil ukendt tunnel ved Christiansborg i København. Den ældste del af tunnelen blev etableret omkring 1575-1650 og opdagelsen tilfører ny viden om hovedstadens historie.

Den hemmelige tunnel er blot et ud af en lang række bemærkelsesværdige fortidsminder, der er dukket op af jorden i 2017 – fra Vasagård på Bornholm i øst til Løkken og Ringkøbing i vest.

Hvert år opgør Slots- og Kulturstyrelsen de vigtigste arkæologiske fund. Se her, hvilke ti opdagelser der er på listen i år:

* Tunnel ved Christiansborg, København (Københavns Museum).

* Gravhøj med brændte knogler og velbevarede skeletter fra bronzealderen, Kerteminde (Østfyns Museer).

* Skibssætningen Høj Stene, Vejerslev mellem Randers og Silkeborg (Moesgård Museum).

* Skat med blandt andet 1460 gram guld, Fæsted mellem Rødding og Ribe (Museet på Sønderskov).

* Kulthus-ofringer, Vasagård ved Aakirkeby (Bornholms Museum).

* Rensdyrgevirer, Tyrsted syd for Horsens (Horsens Museum).

* Storgård ved Lyngmose Fæstning, Ringkøbing (Arkæologi Vestjylland, Ringkøbing-Skjern Museum).

* Vikingetidsgrav ved Rubjerg, Løkken (Vendsyssel Historiske Museum).

* Tollerup Hovedgård ved Roskilde (Roskilde Museum).

* Marksystemer fra bronzealderen, Vesterskov syd for Silkeborg (Silkeborg Museum).

Nogle fund er delvist gjort i 2016, men er først blevet fuldt afdækket eller analyseret i 2017 og er derfor med på dette års liste.

Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen/Ritzau

Powered by Labrador CMS