Børnehave lukker efter farligt fund

Håndværkere gjorde fundet efter en vandskade

Offentliggjort Sidst opdateret

Der skulle ikke andet end en skade på et vandrør til, før det piblede frem. 

Ellehøj Børnehave i Holstebro er midlertidigt lukket efter fund af asbeststøv,  skriver Holstebro Kommune.

Flytter midlertidigt

Det har gjort det nødvendigt foretage en renovering og oprydning, som forventes at vare fire til fem uger

Imens vil 61 børn og deres medarbejdere midlertidigt flyttet til andre institutioner i området.

Ingen kontakt

Kommunen har sikret, at ingen har været i kontakt med asbeststøvet, og understreger at der bliver holdt fokus på sikkerheden. 

Det var et sprængt vandrør på loftet, som førte til vandskaden på den ene af børnehavens stuer, hvilket ledte håndværkere på sporet af gammelt byggeaffald i loftsrummet. 

Bedre rutiner

- Vi har i dag langt bedre rutiner og kontrol i forhold til asbest. Når vi går i gang med renovering af ældre bygninger - og særligt loftsrum - er det nu fast praksis at undersøge for asbest. Det gør vi for at sikre os, at alt arbejde bliver udført efter de korrekte sikkerhedsforskrifter, siger Poul Munk-Poulsen, chef i Teknik og Miljø i Holstebro Kommune. 

Powered by Labrador CMS