Børn bør få denne vaccine
Sundhedsstyrelsen vil vaccinere børn i alderen to til seks år
Børn bør blive vaccineret mod influenza-sæsonen, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.
AMIR COHEN
Alle børn på to til seks år bør vaccineres mod influenza i år.
Sådan lyder en ny anbefaling fra Sundhedsstyrelsen, skriver Politiken. Til avisen siger styrelsens vicedirektør, Helene Probst, at styrelsen anbefaler vaccination mod influenza til børn fra 1. oktober.
- Den væsentligste grund til vores nye anbefaling er, at det vil have en kæmpe effekt på den samlede forekomst af influenza i hele befolkningen.
- Men det vil også beskytte de mindre søskende, barnet selv og hele familien.
Næsten helt væk
Normalt anbefales vaccination, hvis den enkelte selv har en personlig fordel ud af det.
Til Politiken siger Helene Probst, at to sæsoner med coronarestriktioner har betydet, at influenza næsten har været helt væk.
Derfor må en hårdere omgang influenza forventes til vinter, lyder det.
Hvis alle cirka 300.000 børn mellem to og seks år undgår influenza, vurderes det Sundhedsstyrelsen, at omkring halvdelen af alle tilfælde med influenza i Danmark kan undgås.
Sådan virker en vaccine
Vores immunsystem er konstant på vagt overfor skadelige bakterier og virusser. Millioner af hvide blodceller holder hver især øje med specifikke infektioner.
Når en immuncelle møder sit mål, formerer den sig og sender en masse proteiner, kaldet antistoffer afsted for at rydde op. Når infektionen er bekæmpet, bliver såkaldte “huske-celler” tilbage i kroppen, som er klar til at forberede et hurtigt angreb, hvis bakterierne vender tilbage igen.
Det er sådan vi udvikler immunitet. Og det er derfor vi ikke bliver smittet af den samme virus flere gange.
Men selvom vores krop er super effektiv, så kan nogle superfarlige bakterier få ram på os, før vores immunsystem har haft tid til at gøre tropperne klar til kamp. Det gælder især for små børn, fordi deres immunsystemer endnu ikke er færdiguddannde.
Derfor er det heldigt, at vi har vacciner, der lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. De lader vores immunsystem se, hvordan fjenden ser ud og danne de vigtige huske-celler. Når vi så møder den farlige udgave kan immunforsvaret genkende sygdommen med det samme og bekæmpe den, inden den når at få fodfæste.
Kilde: Videnskab.dk