Borgmestre vil sætte prop i Limfjorden

Foto: Morten Stricker/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Ingen stormflod i nyere tid har skabt så meget vand i den vestlige del af Limfjorden, som man blev vidne til i søndags.

I Lemvig måtte myndighederne evakuere borgerne i cirka 50 husstande, mens vandet steg til det højeste, der nogensinde er blevet målt i området: 1,95 meter over dagligt vande. I en række andre byer, herunder Skive, Struer og Nykøbing Mors, var man en fingernegl fra katastrofen, og adskillige steder blev kystveje og sommerhuse oversvømmet, skriver Berlingske.

Det er kun 13 måneder siden, at en næsten lige så faretruende situation opstod i Limfjorden, da stormen Bodil hærgede. Men i årtierne fremover ventes det at blive langt værre. Især hvis man ikke gør noget for at begrænse den mulige vandindstrømning fra Nordsøen og ind i den vestlige del af Limfjorden via Thyborøn Kanal.

Uden en indsnævring dér risikerer stormfloderne i Limfjordens vestlige del i løbet af de næste 40-50 år at blive op til 60 cm højere end i dag, viser fremskrivninger.

Og kun halvdelen af stigningen vil kunne forklares med den generelle stigning i det globale havniveau. Resten vil komme som følge af naturens egen løbende udvidelse af Thyborøn Kanal, forklarer seniorkysttekniker i Kystdirektoratet Carlo Sørensen.

Af samme årsag plæderer borgmestrene i syv kommuner omkring den vestlige del af Limfjorden kraftigt for, at staten bør gå ind og fremtidssikre fjorden med en indsnævring af Thyborøn Kanal, eksempelvis med en kraftig forlængelse af en af høfderne omkring kanalen. Den løsning vil koste omkring 1,7 milliarder kroner og bliver fremhævet i en omfattende rapport fra Kystdirektoratet fra 2012.

»Det vil være væsentligt billigere og samfundsøkonomisk meget bedre, end hvis kommunerne selv forsøger at holde vandet ude med lokale dæmninger og lignende,« siger borgmesteren i Lemvig Kommune, Erik Flyvholm (V).

Han er hovedunderskriver på et brev, der på vegne af de syv borgmestre blev sendt til miljøminister Kirsten Brosbøl (S) så sent som i november sidste år – med opfordring til, at Thyborøn Kanal kommer på den lands-politiske dagsorden.

Skive-borgmester Peder Christian Kirkegaard (V) er medunderskriver:

»Hvis vandet var steget bare fem centimeter mere i søndags, havde vi været nødt til at evakuere folk. Men hvad gør vi om 20-30 år, når vandet under stormfloder kan nå 45 eller 60 cm højere op? Det handler om at beskytte vores værdier, så jeg kan kun opfordre til, at der hurtigst muligt bliver sat en proces i gang, så vi kan fremtidssikre Limfjorden ved Thyborøn,« siger Peder Christian Kirkegaard.

Kirsten Brosbøl har stor forståelse for bekymringen i de nordvestjyske kommuner.

»Men jeg ønsker ikke at lægge mig fast på noget, før resultatet af en samlet analyse fra Miljøministeriet af Danmarks kyster foreligger senere i år. Her kigger vi naturligvis specifikt på Thyborøn Kanal. Men der er rigtigt mange steder i Danmark, hvor man er bekymret over konsekvenserne af klimaforandringerne,« siger hun.

Thyborøn er heller ikke det eneste sted i Danmark, hvor der tales om at sikre et bagvedliggende farvand mod stormfloder. Det har også været fremført, at en fire km lang dæmning med sluse til ca. 1,3 milliarder kroner mellem Rørvig og Hundested vil kunne sikre Isefjord og Roskilde Fjord mod fremtidens endnu højere stormfloder.

Dæmning/sluse-løsningen har også været foreslået for Limfjorden, men den vil i givet fald koste op mod tre mia. kr. at opføre over den nuværende Thyborøn Kanal.

Powered by Labrador CMS