Borgmester vælter japansk dreng

Boris Johnson spiller rugby. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Boris Johnson, Londons borgmester, gav den fuld gas, da han torsdag under et besøg i Tokyo spillede rugby med en gruppe børn.

På en optagelse, som man blandt andet kan se på avisen The Telegraphs hjemmeside, ser man den konservative borgmester med bolden på vej fremad i et hæsblæsende tempo. Han brager ind i en tiårig dreng, der står i vejen.

Begge vælter omkuld. Drengen ømmer sig efter mødet med politikeren, der af kommentatorer nævnes som oplagt bud på David Camerons afløser som britisk premierminister.

Da begge er på benene igen, giver borgmesteren sin unge modstander hånden, undskylder og spørger, om han er okay.

Senere giver Boris Johnson drengen en rugby-bold i gave.

BNB

Powered by Labrador CMS