Borgere evakueret: Skorsten skal lægges ned
Et område i Sønderborg er mandag spærret af, da en skorsten kan vælte.
OPDATERING 19.18:
Kort efter klokken 19 oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, at skorstenen stadig er til fare for borgere.
Den er faktisk så farlig, at byggesagkyndige på stedet har besluttet, at skorstenen skal “lægges ned”.
Artiklen fortsætter under videoen
Det er endnu uvist, hvordan.
Samtidig oplyser politiet, at der vil gå lang tid, før evakuerede borgere, kan vende tilbage:
“Muligvis først omkring midnat eller klokken 01.00,” skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.
ORIGINALARTIKEL:
Et område ved Nørrekobbel i Sønderborg er mandag eftermiddag spærret af.
Det skyldes nedstyrtningsfare, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.
Politiet oplyser, at fjernvarmeværkets skorsten på Nørrekobbel svajer en del i blæsten.
Derfor evakueres et område nær skorstenen – i området er der blandt andet en Rema 1000 og flere boliger.
I galleriet over artiklen kan du se det afspærrede område.