Borger gjorde fund i grøft: Er det dine?

En borger har fundet en stor mængde smykker i en grøft. Genkender du dem?

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 13. februar 2020 gjorde en borger et underligt fund i en grøft ved Bording.

Borgeren fandt en stor mængde smykker, som Midt- og Vestjyllands Politi nu søgere ejerne af. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter videoen

I galleriet kan du se smykkerne.

Lå i grøft kort tid

Blandt bunken af smykker, gemmer der sig halskæder, øreringe, ure, ringe, armbånd og vedhæng.

Smykkerne er fortsat i en fin stand, da det formodes, at de ikke har ligget i grøften særligt længe.

De bærer i hvert fald ikke præg af, at de har befundet sig i grøften, da de ikke er påvirket af vejret, lyder det fra politiet.

Ikke stor værdi

Midt- og Vestjyllands Politi har gennemgået smykkerne, og det vurderes, at smykkerne ikke har høj værdi, men at de syner af at have været brugt.

Ingen af smykkerne eller urene har indgraveringer, der kan bruges til at identificere ejerne.

Hvis du genkender smykkerne, kan du rette henvendelse til Lokalpolitiet i Herning på telefon 114.

Powered by Labrador CMS