Bor du her? Så drikker du måske mere end gennemsnittet
Der er sammenhæng mellem varme, sol og indtagelsen af alkohol. Det viser et nyt studie.
Vinteren er så småt, eller kraftigt, vil nogle sikkert mene, ved at gøre sit indtog i landet. Om det i sig selv er nok til at fylde indkøbskurvene i vor hjemlige andedam, vides ikke. Men, steder, hvor der er koldt, og hvor solen ikke så ofte som andre steder er fremme, drikkes der mere.
Det skriver The Guardian.
Studiet, der er publiceret i Journal of Hepatology, viser altså, at jo koldere og mørkere, der er, jo mere drikker vi.
Den konklusion bygger på data fra mere 195 lande, inklusiv de 50 stater i USA.
I rapporten står blandt andet, at der er en sammenhæng mellem gennemsnitstemperatur og årlige solskinstimer og indtaget af alkohol.
– Vi kan ikke lave om på vejret, og vi kan jo ikke alle flytte til Spanien, siger doktor Peter McCann, der er medforfatter til rapporten.
Lægen påpeger, at løsninger, der er brugt i nordiske lande, kan være at teenager dyrker mere sport og afholde dem fra at være ude om aftenen, har gode resultater.
Andre faktorer
Prisen på alkohol i de respektive lande, i for eksempel Sverige er alkohol dyrt, indgår dog ikke i undersøgelsen. En faktor, der også har indflydelse på alkoholindtag, mener nogle.
– Der er mange grunde til, folk drikker mere. Det er både arv og miljø og dine egne valg, siger Sarah Galvani, professor i social voksen-hjælp ved Manchester Metropolitan University, til The Guardian.
Mon den ekstra gode sommer i 2018 har nedsat danskernes alkoholforbrug? Det får vi nok aldrig at vide.