Bookmaker: Laudrup er folkets valg
Danske spil har en klar favorit som Morten Olsens efterfølger på landstrænerposten
Tirsdag annoncerede Morten Olsen, at han stopper som landstræner efter EM i 2016 efter 16 på posten. Dermed kommer et særdeles eftertragtet job til at stå ledigt, og spekulationerne, om hvem der skal udfylde sædet, er gået i gang.
Hos Danske Spil er oddsene sat, og her tror bookmakerne på, at det bliver en person med dansk pas, der også efter 2016 skal lede det danske landshold. De tre favoritter er således alle sammen danskere, mens tyskeren Thomas Tuchel ifølge Danske Spil er den største udenlandske favorit. Et sats på ham giver pengene ti gange igen.
Laudrup er favorit
Danske Spil har dog et af Danmarks allerstørste fodboldnavne gennem tiderne som favorit til at overtage jobbet.
– Michael Laudrup er i vores optik favorit til at blive den næste danske landstræner. Han vil være folkets valg, der vil give DBU en efterhånden sjælden goodwill. Michael Laudrup må efter en noget flakkende trænerkarriere, der har bragt ham vidt omkring i fodboldens verden, nu være parat til jobbet som dansk landstræner, siger oddssætter Morten Overgaard.
Bliver Michael Laudrup den næste danske landstræner, får man fordoblet sin indsats.
Danske Spil ser Kasper Hjulmand som Michael Laudrups største udfordrer til landstrænerjobbet. Tror du på den tidligere FCN-træner, er der odds 3.00 at hente.
Her kan du se alle oddsene, som Danske Spil har sat på kandidater til landstrænerjobbet
Michael Laudrup odds 2.00
Kasper Hjulmand odds 3.00
Morten Wieghorst odds 7.50
Thomas Tuchel odds 10.00
Lars Olsen odds 20.00
Ole Gunnar Solskjær odds 20.00
Glen Riddersholm odds 25.00
Thomas Frank odds 25.00
Troels Bech odds 25.00
Frank Arnesen odds 50.00
Frank de Boer odds 50.00
Kent Nielsen odds 50.00
Jon Dahl Tomasson odds 75.00
Ståle Solbakken odds 100.00
Keld Bordinggaard odds 100.00
Peter Bonde odds 100.00