Bookmaker: Dronningen fejrer også 80 år på tronen
Dronning Margrethes 75-års fødselsdag har givet monarken anledning til at demonstrere, at hun fortsat er i royal topform. Af samme årsag ser spille-selskabet Betsafe ingen abdicering i horisonten.
Kronprins Frederik må væbne sig med tålmodighed. Der er nemlig ingen tegn i sol og måne på, at HKH Dronning Margrethe opgiver tronen foreløbig. Sådan lyder vurderingen hos spilleselskabet Betsafe, der i anledning af monarkens 75-års fødselsdag åbner for spil på, hvorvidt dronningen abdicerer inden for de næste fem år.
Oddsene på, at dronningen også fejrer 80 års fødselsdag på tronen er beskedne. Satser man 100 kroner på, at overhovedet for det danske monarki også hedder Dronning Margrethe II per 16. april 2020, får man kun 155 kroner igen. Derimod er der odds 2,30 at hente på, at dronningen abdicerer inden for de næste fem år.
– Trods sine 75 år viser Hendes Kongelige Højhed forrygende form. Hun er skarp og engageret i samfundsdebatten, og det ser vi som klare tegn på, at hun trives i sin tilværelse som Danmarks royale overhoved. Når man tager med i betragtningen, at hun nyder stor opbakning i befolkningen, og at der ikke er tradition for, at monarkerne abdicerer i Danmark, så tør vi godt at tilbyde et relativt højt odds på, at hun afgiver tronen inden for de næste fem år, siger Betsafes oddssætter Thomas Holm