Bombetrussel mod folkeskole

Rødding Skole er evakueret efter en bombetrussel. Foto: Google Streetview.
Offentliggjort Sidst opdateret

Rødding Skole i Sønderjylland blev tirsdag formiddag evakueret efter en bombetrussel.

Klokken 11.02 blev en bombetrussel mod Rødding Skole anmeldt til Syd- og Sønderjyllands Politi. Truslen blev indtelefoneret til politiet.

Skolen blev straks evakueret. Det foregik stille og roligt og uden panik. Nu er elever og personale samlet i en anden bygning, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet afventer nu, at der kommer bombehunde til stede. De skal undersøge skolen.

Powered by Labrador CMS