Annonce
Bomberyddere rykker ud til lejlighed efter svært mistænkeligt fund
I forbindelse med et helt almindelig besøg på en adresse i Brøndby, er politiet stødt på nogle genstande, som virker mistænkelige. Derfor har man nu rekvireret forsvarets bomberydderne.
Forsvarets bomberyddere er lige nu i aktion på en adresse i Brøndby.
Nordsjællands Politi var tidligere i dag på besøg samme sted, og i den forbindelse stødte betjente på nogle mistænkelige genstande.
Annonce
– Det er sådan set helt standard procedure, når vi finder genstande, som vi ikke kan identificere. Så kontakter vi forsvaret, som så sender de rette folk, forklarer politikommissær Klaus Madsen fra Nordsjællands Politi.
Bomberyddere er fortsat i aktion
Han ønsker ikke at gå i yderligere detaljer i forhold til de omtale genstande.
Annonce
Situationen er i skrivende stund – torsdag klokken 13.10 – at bomberydderne fortsat er i aktion på adressen i Brøndby.
– Jeg kan endnu ikke sige noget om, hvad de finder. Det er endnu for tidligt, påpeger Klaus Madsen.
Newsbreak.dk følger sagen.