Bombefrygt: Central plads afspærret efter mistænkeligt taskefund
Torvet midt i Ringsted er blevet spærret, fordi en taske er blevet efterladt på en bænk.
Politiet spærrede mandag eftermiddag Torvet i Ringsted af frygt for en bombe.
Det skyldtes, at en taske var blevet efterladt på en bænk midt på den centrale plads. Derfor blev en del af selve torvet spærret af, lige som politiet var til stede.
Hærens Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) ankom til stedet fra København og ved hjælp af Rullemarie blev et røntgenfoto taget af tasken, der indeholdt en bøtte. Det skriver SN.dk. Bøtten virkede så mistænkelig, at politiet så det bedst at være på den sikre side.
Det er endnu ikke lykkedes Newsbreak.dk at få en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi, men til Ritzau sagde vagtchefen tidligere:
– Vi får klokken 14.49 en anmeldelse om, at der står en attachétaske på en bænk, og at den har stået der et stykke tid. Desuden har vi tilkaldt en ambulance, som holder standby. Det gør vi altid i den slags situationer.
Her til aften siger skriver SN.dk så, at der atter er åbent på Torvet i Ringsted, da tasken ikke indeholdt en bombe.