Bombeangreb mod indkøbscenter: 52 meldes såret i danskerparadis
En voldsom bilbombe har tirsdag ramt et indkøbscenter i Thailand.
Et bombeangreb har tirsdag såret mange og givet omfattende ødelæggelser ved et butikscenter i Thailand. Det skriver Bangkok Post og flere andre medier.
Ifølge AP er mindst 52 personer sårede personer bragt til behandling på et lokalt hospital. Der er ikke nogen meldinger om omkomne.
Ifølge nogle medier er der tale om to eksplosioner kort efter hinanden. AP skriver derimod, at der kun har været en eksplosion fra en bilbombe på parkeringpladsen ved indgangen til centeret, men at gerningsmænd kort forinden fyrede fyrværkeri af for at skabe forvirring.
Angrebet fandt sted kort efter klokken 14 lokal tid.
Angrebet er fundet sted ved et Big C-storcenter i Pattani i den sydligste del af landet.
Muslimske seperatister har i flere år stået bag et oprør med flere blodige angreb i det sydlige Thailand.
Eksplosioner i Pattani, sydlige Thailand: Rejsevejledn.
— Udenrigsministeriets Borgerservice (@UMBorgerservice) May 9, 2017
uændret: Vi fraråder ikke-nødvendige rejser til Pattani (ikke typisk
turistområde).
Det danske Udenrigsministeriums borgerservice advarer allerede mod ikke-nødvendige rejser til Pattani, men det bekræftes for god ordens skyld igen tirsdag.
I denne artikel kan du læse meget mere om Udenrigsministeriets advarsler:
Her risikerer du at blive taget til fange eller slået ihjel: Danskere advares mod alle disse steder