Bombe var falsk dynamit fra filmoptagelser

Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En falsk dynamitbombe fra en filmoptagelse var fredag eftermiddag årsag til, at togstationen i Ringe på Fyn blev afspærret af politiet.

Fyns Politi fik klokken 12.50 besked om, at der lå en bombelignende genstand på et rangerområde ved stationen. Politiet afspærrede området og sprængstofeksperter blev kaldt til.

»Men efter kort tid modtog Fyns Politi en opringning fra forældre til børn i en 8. klasse, der for nogle dage siden havde lavet filmoptagelser ved et rangerspor, der ikke er i anvendelse. De kunne fortælle, at de havde glemt en filmrekvisit, der skulle forestille en dynamitbombe,« skriver politiet i en pressemeddelelse.

Afspærringen er omkring klokken 14.30 blevet ophævet, og togdriften er nu genoptaget.

BNB

Powered by Labrador CMS