Annonce
Bombe eksploderer tæt på Nigerias præsident
Bomben er detoneret 200 meter fra stadion, som præsident Jonathan Goodluck lige havde forladt.
En bilbombe er eksploderet nær et stadion i byen Gombe i det nordøstlige Nigeria kun få minutter efter, at Nigerias præsident, Jonathan Goodluck, har forladt et politisk møde på sportsarenaen.
En fotograf fra nyhedsbureauet Reuter fortæller, at bomben eksploderede 200 meter fra stadion, og at bilen er omsluttet af flammer.
Annonce
Mindst én tilfældig tilskuer er dræbt og syv såret.
Goodluck vil ved valget den 14. februar forsøge at blive genvalgt som Nigerias præsident.
Det nordøstlige Nigeria har i månedsvis været præget af terror og vold begået af den radikale islamistiske gruppe Boko Haram.
Annonce
/ritzau/Reuters