Bombe eksploderer: 14-årig dreng får øjen- og håndskader

Drengen nåede ikke væk i tide.

En bare 14-årig dreng har fået skader efter, en krysantemumbombe eksploderede nær ham. ArkivFoto: Jeppe Michael jensen/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan blive en hård affære for en bare 14-årig dreng fra Herfølge, at han lørdag ved 15-tiden antændte en såkaldt krysantemumbombe.

Han nåede nemlig ikke væk i tide, da bomben eksploderede, skriver SN.dk. 

Drengen tændte bomben på Dalsvinger i Køge, og han blev kørt på hospitalet i en ambulance efter fyrværkeriulykken.

– Han har mindre skader på hænder, ansigt og måske også skader på det ene øje, fortæller vagtchef Martin Hockerup fra Midt- og Vestsjællands Politi til avisen.

Der er ikke fundet øvrigt ulovligt fyrværkeri i den 14-åriges varetægt. Politiet har også undersøgt, hvordan drengen var kommet i besiddelse af bomben.

Martin Hockerup opfordrer alle til at holdee sig langt væk fra de potentielt livsfarlige krysantemumbomber.

Powered by Labrador CMS