Bombe-dødstal stiger markant

To selvmordsbomber har torsdag morgen dansk tid ramt den irakiske hovedstad Bagdad

To selvmordsbomber er detoneret i det centrale Bagdad. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

En handelscenter i en central del af Iraks hovedstad Bagdad er torsdag morgen dansk tid blevet ramt af to selvmordsbomber.

Det skriver Associated Press på baggrund af oplysninger fra irakisk stats-TV.

Tre unavngivne talsmænd for politiet bekræftede til at begynde med, at seks personer er blevet dræbt.

Det tal er siden blevet markant forhøjet.

Nyhedsbureauet dpa oplyser således ved 10.30-tiden, at mindst 21 er dræbt.

Mere end 50 er desuden blevet kvæstet. Flere af dem skal være i kritisk tilstand.

Bagdad oplever sin del af bombeangreb, men det er ifølge AP første gang i flere år, at det sker i store handelsområder i centrale dele af byen.

Det er ikke kendt, hvem der står bag de to bombeangreb torsdag morgen dansk tid.

Powered by Labrador CMS