Boligpriserne buldrer frem
Mandag mødes statens finansielle risikoovervågere. Der ventes at blive opfordret til indgreb på boligmarkedet.
Der har været gang i boligsalget under corona. Der er uenighed om, hvorvidt der er brug for et indgreb. (Arkivfoto)
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Boligsælgerne har haft kronede dag under coronakrisen, hvor priserne trods frygten for det modsatte er steget støt.
Det brandvarme marked har skabt bekymring for, om udviklingen går for stærkt, og det har fået flere til at argumentere for et indgreb.
Indtil videre har regeringen ikke villet gribe ind, men det kan snart blive et spørgsmål, de må forholde sig til igen.
Mandag aften er der møde i Det Systemiske Risikoråd - statens finansielle risikoovervåger - og der ventes at blive opfodret til et indgreb.
Succes med begrænsede tiltag
En af dem, der synes, man skal overveje at gribe ind, er Jesper Berg, der er direktør i Finanstilsynet.
Han er medlem af Det Systemiske Risikoråd, men udtaler sig som direktør for Finanstilsynet.
- Jeg synes, vi har haft en vis succes i 10’erne med at kaste grus i maskineriet ved nogle relativt begrænsede tiltag.
Han peger blandt andet på kravet om, at der minimum skal lægges fem procent i udbetaling, når man køber en ejerbolig. Det blev indført i 2015.
- Tiltagene har været succesfulde, og den strategi synes jeg, virker hensigtsmæssig at fortsætte med, lyder det fra Jesper Berg.
Han er bekymret for unge, der kommer ind på boligmarkedet de ophedede steder, og som risikerer at blive hårdt ramt, hvis renten stiger.
Blandede meldinger
Nationalbanken har peget på, at der er grund til at overveje at stramme lånereglerne.
Omvendt argumenterede Det Økonomiske Råd, der kommer med indspark til regeringen, for et par uger siden for, at der ikke er akut behov for et indgreb.
Finansiel risikoovervåger kan opfordre til indgreb
Mandag aften er der møde i Det Systemiske Risikoråd. Men hvad laver rådet? Det kan du blive klogere på her.
Boligmarkedet har været brandvarmt den seneste tid, hvor priserne - særligt i storbyerne - er steget gevaldigt.
Udviklingen er ikke gået forbi næsen på Det Systemiske Risikoråd, der er statens finansielle risikoovervåger.
I marts flagede rådet for, at der formentlig ville komme en henstilling om et indgreb ved det næste møde, der finder sted mandag.
Her kan du blive klogere på rådet og dets arbejde:
* Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 i kølvandet af finanskrisen, som ramte i 2008.
* Det holder øje med mulige finansielle risici og skal være med til at undgå, at nye kriser rammer Danmark.
* Rådet kommer med udtalelser af forskellig styrke. Det kan være i form af en observation, en advarsel eller en henstilling.
* Henstillingen er i form af et konkret forslag om et initiativ, der kan være med til at løse den trussel, rådet mener at have set.
* Rådet er rådgivende. Det er derfor ikke sikkert, at politikerne vælger at følge det forslag, der kommer.
* Hvis ikke det er tilfældet, skal rådet seneste tre måneder efter have modtaget et svar på, hvorfor det ikke er tilfældet.
* Rådet består af repræsentanter for Nationalbanken, Finanstilsynet, flere ministerier og tre uafhængige eksperter.
* Medlemmerne udpeges af erhvervsministerier for op til fire år ad gangen. De kan vælges flere gange.
* Formandsposten sidder formanden for Nationalbankens direktion på. Det er lige nu Lars Rohde.
Kilde: Kilder: Det Systemiske Risikoråd.
Samme melding kommer fra cheføkonom Jeppe Juul Borre, Arbejdernes Landsbank.
- Jeg synes, at det går for stærkt på boligmarkedet, og det er sundt at drøfte et indgreb. Men jeg synes, det er en postgang for tidligt, siger han.
Det skyldes, at han vurderer, at flere ting peger mod, at prisstigningerne vil aftage over den kommende tid.
- Handelsaktiviteten er faldet lidt, vi har set en spæd stigning i udbuddet af boliger, og renten er også steget lidt siden årsskiftet.
- Det vil gå ind og dæmpe efterspørgslen, og jeg forventer, prisstigningerne vil aftage, lyder det fra Jeppe Juul Borre.
Rettidig indgriben
Jesper Berg fra Finanstilsynet mener, man skal huske på, at man kan fejle ved ikke at gøre noget - som i 00'erne op til finanskrisen - eller at gøre for meget - som under "kartoffelkuren" i 1980'erne.
Her blev rentefradraget reduceret, og afdragskravene skærpet, samtidig med at prisudviklingen vendte.
- Hvis man gør det (griber ind, red.) rettidigt, behøver man ikke slå med det store baseballbat, siger Jesper Berg.
Sådan kan der gribes ind på boligmarkedet
Mandag aften er der møde i Det Systemiske Risikoråd. Men hvad laver rådet? Det kan du blive klogere på her.
Boligmarkedet har været brandvarmt den seneste tid, hvor priserne - særligt i storbyerne - er steget gevaldigt.
Udviklingen er ikke gået forbi næsen på Det Systemiske Risikoråd, der er statens finansielle risikoovervåger.
I marts flagede rådet for, at der formentlig ville komme en henstilling om et indgreb ved det næste møde, der finder sted mandag.
Her kan du blive klogere på rådet og dets arbejde:
* Det Systemiske Risikoråd blev nedsat i 2013 i kølvandet af finanskrisen, som ramte i 2008.
* Det holder øje med mulige finansielle risici og skal være med til at undgå, at nye kriser rammer Danmark.
* Rådet kommer med udtalelser af forskellig styrke. Det kan være i form af en observation, en advarsel eller en henstilling.
* Henstillingen er i form af et konkret forslag om et initiativ, der kan være med til at løse den trussel, rådet mener at have set.
* Rådet er rådgivende. Det er derfor ikke sikkert, at politikerne vælger at følge det forslag, der kommer.
* Hvis ikke det er tilfældet, skal rådet seneste tre måneder efter have modtaget et svar på, hvorfor det ikke er tilfældet.
* Rådet består af repræsentanter for Nationalbanken, Finanstilsynet, flere ministerier og tre uafhængige eksperter.
* Medlemmerne udpeges af erhvervsministerier for op til fire år ad gangen. De kan vælges flere gange.
* Formandsposten sidder formanden for Nationalbankens direktion på. Det er lige nu Lars Rohde.
Kilde: Kilder: Det Systemiske Risikoråd.
