Boksebrag i vente: Maywayther møder Pacquiao i maj

Foto: Chris Cozzone, ROBYN BECK/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En af de største boksekampe de senere år er kommet i stand.

Den længe ventede storkamp i boksning mellem amerikaneren Floyd Mayweather Jr. og filippineren Manny Pacquiao, som angiveligt har været mere end fem år undervejs, er nu blevet forhandlet på plads og skal bokses 2. maj i Las Vegas, oplyser Mayweathers lejr fredag ifølge Reuters.

Duellen mellem den defensivt orienterede Maywayther og den aggressive Pacquiao – begge blandt de bedste boksere i deres generation – har været imødeset længe af boksefans verden over

– Hvad verden har ventet på, sker nu, skriver Mayweather, der har en rekordliste på 47 sejre i lige så mange kampe, på det sociale medie Shots.

– Mayweather vs. Pacquiao 2. maj er nu en realitet, lyder det endvidere.

Pacquiaos lejr har endnu ikke bekræftet kampen, men ifølge amerikanerens lejr er kontrakten skrevet under.

Manny Pacquiao har bokset 64 kampe og vundet de 57.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS