Annonce
Blodig årstid: Vil redde dyr fra lemlæstelse
Lemlæstelse af rålam, harekillinger og agerhøns er et voksende problem i landbruget
Forårets høslæt til vinterfoder begynder om en uge eller to, og dyreunger, der er blevet klippet hen over i 12 centimeters højde og efterfølgende skal aflives, giver selv hærdede landmænd tårer i øjnene.
Derfor er tre gårde gået med til at indberette tab og omstændigheder til en gruppe forskere på Aarhus Universitet. Det er Miljøstyrelsen, der har bevilget penge til forsøget, som ventes færdigt i år.
– I første omgang handler det om indsamling af data, derefter vil der kunne arbejdes løsningsorienteret, hvis der sættes midler af til det, siger Ole Roland Therkildsen, leder af projektet og seniorrådgiver ved Institut for Bioscience, til Kristeligt Dagblad.
Annonce
Ingen kender det præcise tal for omfanget af dyr, der mister livet, når landbrugets maskiner kører gennem markerne.
I en beregning, foretaget af Danmarks Jægerforbund i 2017, blev det anslået, at op mod 20.000 rålam dræbes hvert år ved høst i Danmark.
Men selvom flere lande i Europa arbejder på sagen, er der ingen nemme løsninger. Om det er en direkte trussel for de berørte arter, er ikke undersøgt. Når det gælder rådyr, ser det ikke umiddelbart sådan ud.
Annonce
Til gengæld er der indikationer på, at bestanden af harer lider lokalt.
I en rapport fra Aarhus Universitet fra 2006 anslås det således, at op mod 45 procent af alle harekillinger går til i høsten af fodergræs og lucerne.
Udover dyrevelfærd og etik tæller også den psykiske belastning, som landmændene udsættes for, oplyser Ole Roland Therkildsen.
– Der er ingen, der bare betragter det som en omkostning. Det piner landmændene at skulle aflive skadede unger. Dem, vi har talt med, har klart givet udtryk for, at hvis der kan findes en løsning, er de villige til at betale for det, siger han.
Tungt etisk anliggende
Formand for Det Dyreetiske Råd, Bengt Holst, anser høstdrab for at være et tungt etisk anliggende, eftersom man ved, det sker, men fortsætter med at skade dyrene, fordi man ikke har en umiddelbar løsning.
– Jeg vil endda sige, at problemet ikke var helt så stort, hvis dyrene døde, når de blev ramt af maskinen. Men den lidelsesfase, de kommer ind i, er helt forfærdelig. De bliver kvæstet på de mest grusomme måder, siger Bengt Holst, der også er videnskabelig direktør i Københavns Zoo.
– Dyreetisk må vi ikke slippe tøjlerne og lade stå til, selvom en løsning ikke ligger lige for. Vi er nødt til at finde ud af, hvad der kan gøres, om det så er noget med at køre med nedsat hastighed, gøre brug af varmefølsomme kameraer til at opdage ungerne eller lignende, siger han, men erkender at det ikke er nok at opdage rålammet, for hvad gør man så? Hvordan vil moderen have det, hvis man flytter det?
– Men man skal aldrig sige, at noget er umuligt, for der er jo fundet løsninger på selv det umulige i den her verden. Man skal arbejde videre – blandt andet ved at kortlægge problemet, som man gør nu, og så gå i dialog med landbruget, siger han.
