Bliver forbudt i folketinget 

Det bliver nu forbudt for politikere og ansatte i Folketinget at bruge den kinesiske AI-tjeneste Deepseek

Sådan Bliver En Lov Til I Danmark
Sådan Bliver En Lov Til I Danmark
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
00:00
/
01:32
LIVE
Kilde: Newsbreak.dk
Offentliggjort

Folketinget forbyder kinesisk AI-tjeneste

Folketinget har besluttet at forbyde brugen af den kinesiske AI-tjeneste Deepseek blandt politikere og ansatte. Forbuddet er udstedt af Folketingets Præsidium og er baseret på sikkerhedsmæssige overvejelser.

Der er bekymring for, at tjenesten kan bruges til overvågning af Folketingets data. Forbuddet gælder alle enheder udleveret af Folketinget, såsom iPhones, iPads og computere.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Folketinget skruer nu op for modstanden mod den kinesiske AI-tjeneste Deepseek.

Efter at have frarådet alle medarbejdere og politikere at bruge tjenesten udsteder Folketingets Præsidium nu et decideret forbud mod det.

Det skriver Folketingets Præsidium i en meddelelse.

Forbuddet udstedes ud fra et sikkerhedsperspektiv.

Der er en risiko for, at den kinesiske tjeneste kan bruges til overvågning af Folketingets data, lyder det.

Forsigtighedshensyn 

Beslutningen sker ud fra et forsigtighedshensyn, som ligger i forlængelse af den praksis, Statens It har lagt for resten af de statslige computere.

Her har man lukket adgangen til Deepseek på arbejdscomputere.

For politikerne og medarbejderne i Folketinget gælder forbuddet for alle de enheder, man har fået udleveret af Folketinget - eksempelvis en Iphone, Ipad og computer.

Liberal Alliances medlem af præsidiet, Lars Christian Brask, har tidligere fortalt om bekymringen.

Folketinget har nu indført et decideret forbud mod at bruge kinesiske Deepseek på de udleverede enheder.

Fortroligt indhold 

Den går særligt på, at man kan risikere at fodre den kinesiske maskine med fortroligt indhold fra arbejdet i Folketinget.

Deepseek kan sammenlignes med den populære chatbot ChatGPT fra OpenAI. De benytter sig af kunstig intelligens til at svare på brugernes spørgsmål.

Den er gratis at bruge, og den har på kort tid markeret sig som en mulig konkurrent til ChatGPT.

Der er dog også bekymringer om, hvordan det kinesiske program bruger de personlige oplysninger, som den indsamler i forbindelse med brug af appen.

Tiktok

Tidligere har Folketinget frarådet brugen af appen TikTok, hvis moderselskab er ByteDance, der er grundlagt i Kina.

Dengang kom der en anbefaling fra Center for Cybersikkerhed, som hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) om, at ansatte i staten ikke skulle have det sociale medie installeret på tjenstlige enheder.

Powered by Labrador CMS