Bliver du forvirret over din årsopgørelse? Dette skal du holde øje med

13. marts kommer årsopgørelsen fra Skat, og da kan 4,6 millioner borgere ved selvsyn konstatere, om de skal betale penge tilbage i Skat, eller om de skal have penge tilbage fra Skat.

Men for mange danskere betyder det også, at tankestrømmen og overvejelserne stopper, når man har set, om man skal have penge eller har noget til gode. Og dermed risikerer vi at snyde os selv. fortæller Susanne Arvad, der er uvildig, økonomisk rådgiver og direktør i Arvad Finanshus.

– Mange danskere når desværre kun dertil, hvor de kigger på, om de skal have penge tilbage i skat eller af med nogen penge. Og det er jo lidt ærgerligt, at man ikke tænker på, at skat er jo til forhandling på den måde, at man kan selv være med til at påvirke, hvor meget man skal betale i skat i Danmark – indenfor lovens rammer selvfølgelig, siger Arvad.

Du kan i galleriet se en oversigt over de vigtigste ting, du skal holde øje med, når du læser din årsopgørelse.

For Skat ved, hvor du bor og arbejder, men ikke nødvendigvis i hvilken afdeling og by, og dermed heller ikke, om du måske er berettiget til eksempelvis et kørselsfradrag.

• Skat meddeler: Du kan ikke logge ind med dit NemId lige nu
• Kreative smuglere får Skat til at reagere: Her er det nye våben

Og hvis man ikke selv går ind og beregner det fradrag, så får man aldrig det fradrag, siger Arvad.

– Samtidig kan der også være sket menneskelige fejl i indberetningerne fra dig, din arbejdsgiver eller Skat. Derfor er hendes vigtigste råd, at du nærlæser årsopgørelsen og klikker ind på “skattemappen” for 2016 på Skats’ hjemmeside. Her kan du se, hvor Skat har fået hvilke tal fra og dermed også efterregne, om du for eksempel mangler nogle fradrag, siger Susanne Arvad.

Mange glemmer transporten

Et fradrag hun oplever, at folk ofte glemmer, er kørselsfradraget.

– Det er ikke sikkert, at Skat kan regne ud eller ved, hvor man har kørt fra eller til, hvis man er ansat i en større virksomhed med flere forskellige adresser.

Kørselsfradraget kan du få, hvis du har mere end 12 kilometer til arbejde, og transporten ikke er betalt af din arbejdsgiver, angiver Skat på deres hjemmeside.

Andre glemmer velgørenheden

Hvis du giver penge til velgørende organisationer, kan du også her være fradragsberettiget.

– Hvis de er godkendt af Skat, kan du også få fradrag for din velgørenhed. Mange steder er blevet gode til selv at indberette det, men man bør også tjekke, at man ikke har givet noget, som ikke er blevet indberettet, siger Arvad.

Ifølge Skats hjemmeside kan du få fradrag for pengegaver til velgørende foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund. Og der er ingen bagatelgrænse.

– Hvis du har solgt investeringsbeviser eller aktier med tab, skal du også tjekke, om Skat ved det, siger Arvad. På samme måde skal du være sikker på, at Skat ved, hvis du har solgt eller købt en ejendom.

– Det er vigtigt, at man får indtastet: Hvad for en ejendom har man købt eller solgt på hvilken dato. Sådan at ejendomsværdibeskatning er korrekt. For har man gjort det i efteråret, så er den formentlig ikke kommet med på årsopgørelsen, siger Arvad.

Er du forældrekøber?

I forhold til ejendomsværdiskat er en anden fælde, hvis man ejer en forældrekøbslejlighed, som man lejer ud til sine børn.

– Hvis ikke man får indtastet, at den rent faktisk er lejet ud, så går man også og betaler ejendomsværdiskat af den. Og det skal man ikke. Man skal ikke betale ejendomsværdiskat af en bolig, man ikke har råderet over, siger Arvad.

Du kan også i nogle tilfælde få et fradrag til dækning af kost, logi og småfornødenheder, hvis du rejser i forbindelse med dit arbejde, forklarer Arvad.

Hvis du er blevet skilt i 2016, kan der også være et børne- eller underholdsbidrag, som skal indberettes til Skat. Du kan også tjekke, om du er berettiget til et fradrag via bolig-job-ordningen, det såkaldte håndværkerfradrag.