Bliv klogere på Burkina Faso her

Newspaq
Offentliggjort Sidst opdateret

Danmark har tætte bånd til afrikanske Burkina Faso, hvor der er udbrudt uroligheder. Læs mere om landet her.

Der er brudt uroligheder ud i Burkina Faso, og præsidenten er trådt tilbage, mens militærets øverste chef har taget over.

Her kan du læse mere, om det vestafrikanske land.

* Burkina Faso er særlig kendt for filmfestivalen Fespaco, der har været afholdt hvert andet år siden 1969. Modsat andre afrikanske lande støtter staten meget aktivt op om filmkunsten. Den har været støttet af Danida og Danmarks Radio, der har hjulpet med hjemmesiden.

* Navnet Burkina Faso stammer fra to oprindelige sprog brugt i landet. Burkina er fra sproget moré og betyder fri, mens Faso er diula og betyder “den fædrene jord”.

* Burkina Faso er et af verdens fattigste lande, og levevilkårene er svære for de fleste mennesker.

* Landet har omkring 17 millioner indbyggere. Næsten halvdelen af befolkningen er under 15 år gammel, og befolkningstilvæksten er høj. Desuden er analfabetisme udbredt.

* Det officielle sprog er fransk, da Burkina Faso blev selvstændigt fra Frankrig i 1960.

* Af de mange oprindelige sprog bruges mossifolkets sprog moré mest.

* Burkina Faso ligger i grænsezonen mellem Saharas store vidder og det fugtige tropiske Afrika.

* Blandt andre USA har en omfattende efterretningssamarbejde med Burkina Faso.

* Landet har i en årrække været en af hovedmodtagerne af dansk udviklingsbistand, og Danmark har en ambassade i landet.

Kilder: Washington Post, AFP, TT.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS