Annonce
“Blefjæs”
Det skulle han ikke have sagt højt.
Man skal høre meget, før ørerne falder af, siger man.
Det må en køreprøvesagkyndig sande.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Annonce
Fredag morgen klokken 9.20 havde cirka ti personer samlet sig ved politistationen i Næstved
Her kommer den køreprøvesagkyndige gående forbi. Både de – og kørelærere for den sags skyld – benytter sig i disse tider af mundbind.
En af personerne i forsamlingen – en 31-årig mand fra Kalvehave – valgte på den baggrund at kalde ham for et “blefjæs”.
Annonce
Sådan en bemærkning takseres til at forstyrre den offentlige orden.
Han blev derfor sigtet for at overtræde ordensbekendtgørelsen.