Blachman: -Er du sindssyg?
Faren til fire børn reagerer skarpt på spørgsmålet om flere af slagsen
Sidste år i oktober afslørede Blachmans forlovede Julia Werup, 35 i et opslag på Instagram, at deres andet barn, en datter, nu var to måneder gammel.
Graviditeten offentliggjorde hun i april samme år, men så herskede der ro om resultatet i en rum tid.
I forvejen har parret sønnen Zac, der blev født i 2019, og Thomas Blachman har også to store børn, 22-årige Henry og Ramona på 17 fra ægteskabet med Viola Heyn-Johnsen, som han blev skilt fra i 2012 efter 18 år sammen.
Er du sindssyg
Ved ’X Factor’ fredag aften fortalte den 59-årige dommer, hvordan situationen på hjemmefronten så ud med de små størrelser og en kvinde i den fødedygtige alder.
– Er der flere børn på vej, Blachman?
– Er du sindssyg. Jeg har fire børn. Er du fuldstændig vanvittig, svarede han Kendte.dk, og tilføjede:
– Men jeg er ikke typen, der lader mig sterilisere, vil jeg sige.
Det lykkeligste menneske
Med børnerigdommen og den deraf følgende uro er han trods alt glad.
– Jeg er måske nok det lykkeligste menneske, du kommer i nærheden af, sagde han.