Blå blok parat til frie priser på andelsboliger

De omkring 9.000 danske andelsboligforeninger med i alt 210.000 danske andelshavere skal have mulighed for sælge boligerne på markedsvilkår uden en øvre grænse for prisen.

Det mener både Venstre, de Konservative og Liberal Alliance, der vil ophæve de såkaldte maksimalpriser på andelsboliger, hvis regeringen skifter farve efter næste valg. Det skriver Berlingske Business.

Venstre sparker gang i diskussionen igen med et nyt oplæg om andelsboliger, som partiet offentliggør tirsdag. Hidtil er alle forslag om fri prissætning blevet skudt ned, fordi mange politikere frygter, at det vil føre til færre billige boliger, men Venstres boligordfører, Louise Schack Elholm (V), mener, at alt i dag taler for at sætte priserne fri.

»Vi kan se, at der ofte kommer penge under bordet, hvis andelsboligerne skal sælges til et mindre beløb, end man rent faktisk ville kunne få på markedsvilkår. Det er utrygt for alle parter, og det er dybt problematisk, hvis det er pengene under bordet, der afgør, hvem der får mulighed for at købe en given andelsbolig. Det vil også skabe mere gennemskuelighed, hvis andelsboligforeningerne får mulighed for at indføre salg til markedspris,« siger hun til Berlingske Business.

Omtrent samme melding kommer fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance, der tidligere er kommet med et andelsboligudspil på linje med Venstres.

I dag kan andelsboligernes maksimalpris fastsættes efter forskellige metoder, men fælles for dem er, at de typisk resulterer i en maksimalpris, der ligger lavere end den pris, som køberne ville være klar til at give.

Hvis blå blok genvinder regeringsmagten efter næste valg, vil forslaget om fri prissætning af andelsboliger dog formentlig være afhængig af Dansk Folkepartis stemmer, da idéen hidtil er blevet skudt ned af de nuværende regeringspartier. I Dansk Folkeparti forholder man sig åbent over for forslaget, men boligordfører Karina Adsbøl (DF) vil først have området yderligere belyst.

»Jeg er enig i, at der er store udfordringer med prissætningen af andelsboliger i dag. Vi har egentlig hele tiden ment, at det var godt med en mellemvej mellem ejer- og lejeboliger. Men det, der oprindelig var hensigten med andelsboligerne, er nok mere eller mindre forsvundet mange steder. Under alle omstændigheder mangler jeg en analyse af fordele og ulemper, og det har jeg nu bedt ministeren om at igangsætte,« siger Karina Adsbøl.

Hun har efter Berlingske Business’ henvendelse netop stillet et udvalgsspørgsmål til minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) om igangsættelsen af en analyse af konsekvenserne ved at fjerne maksimalprisen.

Debatten om andelsboliger har længe delt mange eksperter, og bekymringen handler især om, hvad en ophævelse af maksimalprisen og stigende priser kan betyde for lav- og mellemindkomstgruppernes mulighed for at komme ind på markedet.

Boligøkonom og sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen har tidligere anslået, at andelsboligmarkedet i København vil blive løftet med omkring ti procent, hvis man sætter priserne fri. Både Curt Liliegreen og flere andre boligøkonomer har peget på, at maksimalpriser kan føre til problemer med penge under bordet. Det afvises af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF).

»Vi hører jævnligt argumentet om penge under bordet fra personer, der gerne vil have maksimalpriserne ophævet. Men faktum er, at undersøgelser viser, at det kun er i meget få tilfælde, at der kommer penge under bordet. I rigtig mange foreninger er der ventelister, der tydeligt viser, hvem der har rettigheden til boligen. Hermed ryger grundlaget for penge under bordet,« siger fællesrepræsentationens direktør, Jan Hansen.