Blå blok drøfter vejskat for udlændinge
Siden regeringen droppede ideen om en betalingsring i København, er alle tanker om nye kørselsafgifter gemt væk nederst i den politiske dybfryser.
Men på ryggen af, at den tyske regering i sidste måned vedtog en motorvejsafgift for udenlandske bilister, er det politisk betændte tema genopstået i en ny udgave – denne gang i blå blok. Det skriver Berlingske.
Konkret foreslår de Konservative således nu at sænke registreringsafgiften for danske bilister yderligere end de 700 millioner kroner, som partiet i forvejen har sat af til formålet. Pengene skal findes ved, at Danmark indfører den samme model som i Tyskland, hvor bilisterne fra 2016 skal betale op mod 1.000 kroner om året for at køre på motorvejene.
De tyske politikere har stemt en model igennem, som kompenserer deres egne statsborgere via en tilsvarende sænkning af andre bilafgifter, således at de indenlandske bilister sammenlagt bliver friholdt for yderligere udgifter. Kun udenlandske bilister ender med at tage ekstra penge op ad lommen.
»Der er ingen rimelighed i, at vi skal betale for at vedligeholde de tyske motorveje, hvis tyskerne ikke skal betale for at vedligeholde de danske. Det må være de samme regler. Derfor foreslår jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti, at vi reformerer vores afgiftsbetaling ligesom tyskerne,« siger transportordfører Mike Legarth (K) til Berlingske.
Lavere registreringsafgift
Han kalder forslaget for et »billig-gørelsesforslag«, fordi de danske bilister samlet set kommer til at betale færre penge i registreringsafgift.
»De danske bilister betaler rigeligt i forvejen,« forklarer han.
Forslaget om en vejskat, der kun rammer udlændinge, møder fuld opbakning hos Dansk Folkeparti.
»Vi skal have lavet en vejskat for udenlandske bilister, og det skal reguleres på en måde, så danske bilister fritages over deres registreringsafgift. Nu får vi en Femern-forbindelse lige om lidt, og der vil komme en øget trafik fra Sverige og Norge. Det er kun rimeligt, at de betaler en afgift for at slide på de danske veje,« siger trafikordfører Kim Christiansen (DF), som foreslår, at provenuet både bruges på lavere registreringsafgift og en udbygning af vejnettet.
Udbredt i Europa
Kørselsafgifter på motorvejene er udbredt i hele Europa. Lande som Østrig, Schweiz, Spanien og Italien har i flere år haft motorvejsafgifter, men til forskel fra den tyske model betales disse afgifter også af de enkelte landes egne borgere, uden at de bliver kompenseret på anden vis.
Det er et centralt element i EU-lovgivningen, at de enkelte lande ikke må vedtage regler, som diskriminerer andre EU-borgere ved at stille dem ringere end det pågældende lands egne borgere. Derfor har EU-Kommissionen allerede kritiseret EUs mest magtfulde medlemsstat for at bryde med EU-retten, og tyskerne kan forvente, at Kommissionen tager retlige skridt mod vejskatten i den kommende tid.
Tyskerne mener omvendt, at forslaget holder sig inden for EU-reglerne, fordi de tyske borgere i udgangspunktet også betaler afgiften – senere bliver de tyske bilejere bare kompenseret via en anden afgift.
Vil se erfaringer
Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), vil hverken sige »ja« eller »nej« til Dansk Folkepartis og de Konservatives ønsker om at gå i samme retning. Han vil først se på de tyske erfaringer for at få dokumenteret, om det kan lade sig gøre at lave et ubureaukratisk system inden for EU-lovgivningen, som ikke rammer danske borgere.
»Det vil være naturligt at skele til, hvad der er sket i Tyskland og så overveje, om det er noget, der giver mening, og hvis det er noget, som kan være en fordel i Danmark, så er det da en overvejelse værd. For når alle andre gør det, så forstår jeg godt, at man tænker: Hvorfor skal de så ikke også betale hos os? Men man skal også overveje, hvor meget bøvl man pålægger danskerne for måske at få et meget lille provenu ind,« siger Torsten Schack Pedersen.
Det er ikke lykkedes Berlingske at få fagfolk eller eksperter til at give en reel vurdering af, hvor mange penge Danmark kan forvente at tjene på en motorvejsskat, som kun rammer udlændinge. Den tyske forbundsregering forventer at tjene årligt omkring 500 millioner euro svarende til knap fire milliarder danske kroner på ordningen, og en tilsvarende dansk ordning må forventes at give et markant mindre overskud Tysklands størrelse og centrale placering i Europa taget i betragtning.
Et svar fra Skatteministeriet viser dog, at de danske grænseovergange krydses mere end 13 millioner gange af udenlandske bilister årligt.
Overskud risikerer at blive spist
Ifølge Harry Larhmann, der er trafikforsker og lektor ved Aalborg Universitet, så er det formentlig ikke nok til at skabe et overskud, som kan modsvare det administrative bøvl, som vil følge med ordningen. Overskuddet risikerer simpelthen at blive ædt op af de betalingsordninger og kontrolinstanser, som følger med, når pengene skal kræves ind.
»I Tyskland har de rigtig meget transittrafik af udlændinge. Derfor giver det mening i Tyskland. I Danmark kan jeg ikke lige se, at den form skulle give god mening, for vi har ikke ret meget udenlandsk trafik, som belaster de danske veje. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det der vil gå op i bureaukrati,« siger Harry Larhmann.
Det danske erhvervsliv er langt fra enige i deres reaktion på de borgerlige drøftelser om en vejskat, der kun rammer udlændinge.
Carlos Vilaro Lassen er direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, og han advarer »kraftigt« imod at gå videre med ideen, fordi den vil ramme de mange sommerhusudlejere i udkantsdanmark hårdt.
»For os vil det her bare være en skat på vores tyske turister, som kommer hertil i bil. Sidste år havde vi 16,5 millioner overnatninger, hvoraf over ti millioner overnatninger var tyske. De skaber en omsætning på otte milliarder kroner. Så det, vi kan kradse ind på det her, vil vi miste i tabt indtægt,« vurderer han.
Dansk Industri har officielt kritiseret den tyske ordning som en udnyttelse af de danske bilister og en »beskatning på den fri bevægelighed«.
Ikke afvisende
Men DI er ikke afvisende over for at støtte en lignende ordning i Danmark, hvis tyskerne først får blåstemplet deres vejskat i forhold til EU-retten, og den kan gennemføres i Danmark uden for meget bureaukratisk bøvl.
»Jeg er ikke skeptisk, men det er afgørende, hvis vi skal gå i den retning, at der ikke kommer yderligere skat på mobilitet, og at der samtidig sker en omlægning af bilbeskatningen. Et element i det er også at se på, at når nu vi skal betale for at køre i Tyskland, skal tyskerne så ikke også have lov til at betale for at køre i Danmark? Set i det lys, så er forslaget fra de Konservative selvfølgelig interessant,« siger Michael Svane, branchedirektør for Dansk Industri Transport.
Debatten om afgifter for kørsel på de danske veje er langtfra ny. Både danske og udenlandske lastbiler betaler allerede en vejbenyttelsesafgift, ligesom der er betaling for at krydse Øresund og Storebælt i bil. Tilbage i nullerne havde VK-regeringen også en målsætning om at indføre roadpricing for personbiler i år 2015, som skulle bruges på at sænke registreringsafgiften. Ideen blev aldrig ført ud i livet, men da SRSF-regeringen hoppede ind i ministerbilerne i 2011 var det blandt andet på et løfte om at opføre en betalingsring om København for privatbiler. Ideen førte til massive protester og døde efter folkelig modstand, men det er stadig en del af de Radikales officielle politik, at der skal indføres GPS-basseret roadpricing i Danmark, hvor bilisterne betaler, efter hvor meget de kører på vejene.
Modstander af forslaget
Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra transportminister, Magnus Heunicke (S), men er blevet sendt videre til den Radikale transportordfører, Andreas Steenberg.
Han er modstander af de borgerliges forslag om vejskat, som kun rammer udlændinge.
»Når mange landdistrikter i Danmark forsøger at vende udviklingen ved at prøve at skaffe flere turister, så synes jeg, det er helt forkert at lægge en skat på, at udlændinge skal benytte vores veje. Vi vil bare få færre turister og dermed færre job i den sektor,« siger han.
Som det eneste parti i blå blok er Liberal Alliance totalt afvisende over for ideen. Partiet ønsker at fjerne registreringsafgiften fuldstændig, men det skal ske via effektiviseringer i den offentlige sektor.
Skatteordfører Ole Birk Olesen (LA) peger på, at de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved bilkørsel i Danmark er på 17 milliarder kroner ifølge Det Miljøøkonomiske Råd, hvis man alene ser på afgifterne på benzin og diesel. Oven i det kommer grøn ejerafgift på ti milliarder kroner, registreringsafgift og afgift på ansvarsforsikring.
»Bilisterne betaler rigeligt, og de skal ikke betale cirka det samme ved at sænke en afgift og indføre en ny. De skal betale mindre,« siger skatteordfører Ole Birk Olesen.