Biludlejer erkender snyd med coronahjælp
En 29-årig virksomhedsejer erkender, at han søgte lønkompensation under coronakrisen til opdigtede ansatte.
Flere virksomhedsejere og direktører har de seneste måneder været i politiets søgelys og er blevet sigtet for at have forsøgt at snyde sig til økonomisk støtte i forbindelse med coronaudbruddet.
Endnu er ingen dømt. Men den første dom er lige på trapperne.
Torsdag formiddag blev ejeren af en varevognsudlejning – en 29-årig mand – stillet for en dommer i Københavns Byret.
Han er sigtet for at have søgt lønkompensation til fem ansatte. Ansøgningerne kunne have udløst 427.500 kroner til virksomheden.
Problemet er bare, at de påståede medarbejdere slet ikke var ansat – og dermed var virksomheden ikke berettiget til kompensationen.
Erkender bedrageri
Biludlejeren erkender, at han har begået bedrageri, hvorfor sagen er rejst som en tilståelsessag, fortæller anklager Camilla Helbo fra Københavns Politi.
Det betyder, at sagen afgøres langt hurtigere end retssager, hvor den anklagede nægter sig skyldig. Her kan politiets efterforskning og det juridiske arbejde trække ud i mange måneder.
Dommen afsiges onsdag den 19. august – to måneder efter, at den anklagede blev anholdt og varetægtsfængslet.
Retsmødet torsdag formiddag blev holdt for lukkede døre i retssal 2 i Københavns Byret. Det er derfor uvist, hvad den sigtede forklarede bag de monstrøse, gråmalede trædøre.
Anklager Camilla Helbo ønsker af samme grund ikke at fortælle, hvilken straf hun mener, at forbrydelsen skal koste.
Strengere straf
Men netop fordi bedrageriet blev begået i forbindelse med coronaudbruddet, kan det føre til en straf, der er langt strengere end under normale omstændigheder.
– Der bliver lagt op til en skærpet straf fra lovgivers side, påpeger Camilla Helbo efter retsmødet.
I begyndelsen af april vedtog et flertal i Folketinget, at straffen skal kunne hæves til det firedobbelte, hvis virksomheder snyder med de hjælpepakker, der blev indført på grund af coronakrisen.
Lønkompensation var ét af de tilbud, der skulle afbøde de negative konsekvenser, som coronakrisen har haft for mange firmaer.