Billedet der får folk til at blive skøre: Hvor er telefonen?
Det kan være hårrivende svært at løse denne opgave, der lige nu får folk verden over til at gå amok i afmagt. Altså, ikke bogstavelig talt.
Idéen er såmænd simpel nok. Tag et billede og placer noget i billedet, så det ligner en del af det oprindelige. Så beder du folk om at finde denne ting. Vupti, så har du en af jordens mest sprængfarlige cocktails.
Du kender også godt tidligere forsøg, hvor en masse ugler skjuler en kat og lignende. Men nu bliver det alvor.
Seneste påfund involverer et gulvtæppe og en mobiltelefon, og det er hamrende svært. Derfor er folk over alt i verden da også ved at eksplodere i afmagt over ikke at kunne løse opgaven. Hvis det ikke var for journalistens allerede tilbagetrukne hårgrænse, ja så var jeg nok blevet skaldet.
Det er ikke for sjov folkens, det er virkelig svært. Billedet er uploadet af filippineren Jeya May Cruz, der har ramt præcist. Opslaget er siden gået viralt.
Opridset: Kig på billedet over artiklen, find mobiltelefonen der gemmer sig et sted på billedet – og så lad endelig være med at afsløre det for andre.
Vi har naturligvis inkluderet løsningen, men brug den som en sidste udvej, snydepels.