Billede og kragetæer: 19 millioner kroner

Auktionshus har solgt et rookiecard fra 2000 med et billede af Tom Brady og hans autograf til rekordsum

Tom Brady fejrer Super Bowl-sejren i februar. Foto: Brian Snyder/Scanpix
Tom Brady fejrer Super Bowl-sejren i februar. Foto: Brian Snyder/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Et to årtier gammelt rookiecard med NFL-stjernen Tom Brady er blevet solgt for for 19 millioner kroner på en auktion.

Det oplyser det amerikanske auktionshus Lelands.

Det såkaldte rookiecard er fra 2000, og det er dermed lavet, inden Brady for alvor begyndte den imponerende karriere i NFL med foreløbig syv Super Bowl-triumfer.

Det lille kort indeholder blandt andet et billede af Brady og en autograf.

Se kortet HER.

Solgt for gigant-summer

Rookiekortene bliver produceret i et begrænset antal eksemplarer og bliver indimellem solgt for store summer.

“Nøjagtig som Toms syv Super Bowl-sejre, findes der kun syv af disse kort i den stand i verden, oplyser Leland på sin hjemmeside”.

Det er blot to måneder siden, at Lelands solgte et lignede rookiecard med Tom Brady for 13,8 millioner kroner, hvilket blev betegnet som en rekordsum af auktionshuset. Den rekord er nu overgået med mere end fem millioner kroner.

“Kort tid efter, Brady vandt Super Bowl i februar 2021, blev nogle af ejerne af disse kort spurgt, om de ville sælge dem for 5 millioner dollar. De afslog alle”, skriver Leland.

Regnes for den største

Tom Brady regnes af flere for historiens bedste quarterback i NFL.

Frem til 2019 førte den nu 43-årige Brady New England Patriots frem til seks Super Bowl-titler, inden han i den seneste sæson førte Tampa Bay Buccaneers til triumf i Super Bowl.

Ifølge Tampabay.com tjener Brady godt 41 millioner dollar i 2021.

Det er lige over en kvart milliard kroner.

Det er 685.000 kroner om dagen.

Powered by Labrador CMS