Annonce
Bilka undskylder: Alkohol til halv pris var en fejl
Det skulle vise sig at tilbuddet var for godt til at være sandt. Bilka beklager.
Bilka udsendte torsdag formiddag et nyhedsbrev med et godt tilbud: Halv pris på alle vine i forhold til normalprisen fra torsdag den 14. juli til og med lørdag den 16. juli.
Men to en halv time senere kom der endnu et nyhedsbrev, skriver eb.dk:
Annonce
Ups! Trods det dårlige danske sommervejr har vi alligevel fået solstik. Vi kom til at lave en fejl i vores nyhedsbrev i morges. Du sparer 25 procent på alle vine ift. normalprisen, og ikke 50 procent som vi fejlagtigt fik skrevet. Vi beklager meget, men håber alligevel at se jer ude i Bilka, skrev Bilka i følge avisen.
Dansk Supermarked har ikke yderligere kommentarer, oplyser kommunikationsafdelingen til newsbreak.dk.