Annonce
Biljagt i gang: Færdselsbetjent kørt ned af flugtbilist
En færdselskontrol udviklede sig mere end almindeligt dramatisk for en betjent, der blev kørt ned af en flugtbilist.
En almindelig færdselskontrol ved Folehaven i Valby, København udviklede sig til en regulær nedkørsel af en af Københavns Politis betjente.
– Bilisten rammer kollegaen og kører så derfra, siger Henrik Moll, vagtchef hos Københavns Politi til Newsbreak.dk.
Annonce
Vagtchefen oplyser, at man derfor nu leder efter en sølvgrå Seat Altea. Og det er alt, hvad man lige nu ved, men vagtchefen antyder dog, at bilisten, kvinde eller mand, åbenbart ikke synes, det var passende at skulle stoppes af politiet. Der er altså ikke yderligere signalement af bilisten.
Betjenten slap uskadt fra uheldet, der skete omkring klokken 13.30.
– Så lige nu er vi ude at rundere, som det hedder, siger Henrik Moll, der er overbevist om, at synderen snart er fanget.
Annonce