Bilister fræser forbi skoler

Det lader umiddelbart til, at politiet godt kan gøre klar til endnu en indsats i 2019.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hele uge to blev der sat fokus på trafikken og trafikkulturen omkring de danske skoler.

Det blev der også gjort i 2017, hvilket resulterede i 4400 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven.

Nu begynder resultaterne at tikke ind – bedøm selv, om de er opløftende eller nedslående.

Langt de fleste opfører sig fornuftigt i trafikken. Men der er også malurt i bægeret, især fordi mange kører for stærkt.

Sydøstjyllands politi deltog i uge 2 i den landsdækkende færdselskontrol på skoleveje.

I år blev der noteret mere end 5300 forseelser ved de danske skole i uge to. Det er 20 procent flere end sidste år. Arkivfoto: Rådet for Sikker Trafik.
I år blev der noteret mere end 5300 forseelser ved de danske skole i uge to. Det er 20 procent flere end sidste år. Arkivfoto: Rådet for Sikker Trafik.

I en pressemeddelelse offentliggør den politikreds nu resultaterne.

I kontrollen deltog politikredsens patruljecentre, landbetjente, ATK (hastighedskontrol) og færdselsafdelingens operative sektion.

Samlet set oplevede politiet, at rigtig mange havde styr på tingene og det giver anledning til at uddele ros, fortæller fungerende vicepolitiinspektør Jesper Engelund.

– Særligt de mange skolepatruljer omkring skolerne gør et fremragende arbejde. Vi så rigtig mange cykler med korrekt lygteføring og i god stand. Flere unge bilister blev standset og de havde både kørekort til 17-årige og den lovpligtige ledsager med i bilen. Så det overordnede billede er, at langt de fleste opfører sig fornuftigt. Det er vi naturligvis glade for, siger han.

Mange kører (stadig) for stærkt

Desværre er, at der stadig er enkelte, der ikke får børnene spændt fast, ikke har ordentlige lygter og reflekser på cyklen og kører uden kørekort. Desuden er der for mange, der kører for hurtigt.

– På Langmarksvej i Horsens valgte ikke mindre end 102 bilister, at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Det var en af de mest tågede dage i det nye år og trods det, var der en stor gruppe, som glemte at tænke på, at rigtigt mange børn og unge benytter både skole og idrætsfaciliteterne i området, siger Jesper Engelund.

At aflevere

Af de lidt mere sjældne sager, der dukkede op under kontrollen, var blandt andet en mand, der måtte aflevere bilen til politiet i Horsens, da det var tredje gang, han blev taget i at køre bil uden kørekort. En anden bilist valgte at køre i Billund uden at skrabe is af ruderne, og en bilist i Fredericia blev lidt overrasket, da han blev fanget i ATK-kontrollen fredag klokken 05.42 på Røde Banke, hvor han kørte 106 km/t, mod de tilladte 50 km/t.

I alt blev 1518 trafikanter standset. Heraf blev 690 trafikanter noteret for en forseelse på skolevejene. Langt de fleste overtrædelser var hastighedsovertrædelser.

Rystet skoleleder

Lidt længere sydpå – i Rinkenæs – er den dårlige trafikkultur faldet skoleleder Ulla Kasia Bromman for brøstet:

– Man skal åbenbart blive ved at kæmpe. Det er næsten som om, der skal lig på bordet… at det skal være galt, før det kan blive godt, siger hun blandt andet.

Hele artiklen – og interviewet med skolelederen – kan du læse i artiklen: Skal der lig på bordet før folk kører ordentligt.

Mere end 5300 forseelser

På landsplan blev der konstateret lidt mere end 5300 forseelser. Det er en stigning på godt 20 procent i forhold til 2017. Hvorvidt, der blev lavet flere kontroller end i 2017, er der endnu ingen tal på.

Politiindsatserne på skolevejene var primært koncentreret om:

Færdselskontrol uge to - Sydøstjyllands Politikreds

Forseelser fordelt på kommuner:

  • Hedensted 1
  • Billund 28
  • Kolding 69
  • Fredericia 94
  • Skanderborg 114
  • Vejle 127
  • Horsens 257

• bilernes hastighed.
• om børnene var fastspændt i bilernes i sikkerhedsseler.
• om førerne selv huskede at anvende sikkerhedssele.
• skolepatruljernes arbejde.
• forældrenes trafikale adfærd, herunder parkering, i forbindelse med aflevering af børn ved skolerne.
• om børnene/voksne talte i håndholdt mobiltelefon mens de cyklede.
• om de anvendte cykellygter, og om cyklerne var i lovlig og forsvarlig stand.

Powered by Labrador CMS