Bilist stukket af efter voldsomt trafikuheld

Politiet leder efter en bilist, der er stukket f fra en alvorlig ulykke på Sydsjælland. Screengrab fra video.
Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet leder efter en bilist, der er stukket af fra et alvorligt færdselsuheld på Sydsjælland.

Det var en såkaldt vanvidsoverhaling, der resulterede i det voldsomme trafikuheld, der skete ved halv 20-tiden fredag aften, hvor føreren af den overhalende bil kørte op bag i en forankørende. Det skriver Localeyes.

Bilisten, der stak af fra uheldsstedet, var alene i sin bil, mens der i den anden bil befandt sig i alt syv personer – alle fra Polen. Af de syv var de to fastklemt.

– To biler er stødt sammen, hvoraf der er to fastklemte i den ene bil. Føreren af den ene bil var alene i bilen, og han stak efterfølgende af fra stedet, da vi nåede frem, siger vagtchef Ole Hald til Ekstra Bladet.

Én skadet

Politiet oplyser, at der kun er enkel tilskadekommen ved ulykken. En kvinde har brækket nogle knogler i ansigtet.

Politiet leder stadig efter den forsvundne fører af den anden bil.

– Vi har selvfølgelig en bil, hvor vi må have fat i ejeren for at finde ud af, om det er ham, der er stukket af, eller om han har lånt sin bil ud, siger vagtchef Ole Hald til Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS