Annonce
Bilist pløjede træbeskyttelse ned
En bilist pløjede i nat gennem beskyttelsen til træer langs Nørregade i Christiansfeld. Føreren forsvandt, men kan vente et besøg af politiet.
Kort efter midnat, natten til lørdag, pløjede en bilist gennem adskillige af de beskyttelser til træerne langs Nørregade i Christiansfeld, oplyser Sydøstjyllands Politi til newsbreak.dk.
Bilisten kørte fra stedet:
Annonce
– Men et kvarter senere vendte bilisten tilbage for at samle sin tabte nummerplade op, fortæller vagtchef Martin Rasmussen til newsbreak.dk.
I mellemtiden havde et vidne noteret registreringsnummeret:
– Så det varer ikke så længe inden føreren af bilen får et besøg af os, slutter vagtchefen.