Bilist kom ud i rabatten og endte i autoværnet

Foto: fredericiainfo.dk.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 39-årig kvinde fik det ene hjulpar ud i midterrabatten på Taulov-motorvejen og endte i autoværnet.

Der skete tirsdag ved 9.25-tiden et solouheld på Taulov-motorvejen ved Fredericia.

– En 39-årig kvinde fra Valby fik det ene hjulpar ud i midterrabatten. Hun mistede herredømmet, bilen snurrede rundt og endte i autoværnet, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus, til Newsbreak.dk.

Uheldet skete i vestgående retning.

Kvinden blev i ambulance kørt til tjek på sygehuset.

Powered by Labrador CMS