Annonce
Bilist dræbt: Rammer parkeret lastbil
Af ukendte årsager kørte mandlig bilist bil ind i lastbil på landevej mellem Vejle og Fredericia.
En 44-årig mand er tidligt tirsdag morgen blevet dræbt, da han af endnu ukendte årsager kørte ind i en lastbil, der holdt på en vigeplads på Fredericiavej ved Børkop mellem Fredericia og Vejle.
Det oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
Annonce
– Vi får anmeldelsen fra en forbipasserende klokken 05.19, siger han.
Han kørte i en personbil, og noget tyder på, at han er kommet for langt til højre på vejbanen, siden han har ramt lastbilen, der ikke holdt i kørebanen.
Men det skal politiets tekniske undersøgelser på stedet nu fastslå.
Annonce
/ritzau/