Bil snurrer rundt i solouheld
En bil kom i slinger, ramte autoværnet og endte efter en snurretur ude i nødsporet,
En bil forulykkede fredag eftermiddag på Esbjergmotorvejen. Da bilen begyndte at slingre, ramte den autoværnet som fik den til at snurre rundt. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Der er ikke andre biler involveret i uheldet, og der er ikke meldinger om personskader.
På snurretur
Klokken 12.48 kommer en bil kørende i østgående retning på Esbjergmotorvejen. Da bilen begynder at slingre, rammer bilen autoværnet.
– En frontkørende bil kommer i slinger, så den rammer autoværnet, snurrer rundt og ender med fronten mod kørselsretningen i nødsporet, siger vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi Erik Lindholt til Newsbreak.dk.
Solouheldet skete tre kilometer fra Korskro.
Ingen personer skadet
Der har ikke været andre biler involveret i uheldet, men autoværnet har fået et tryk.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Heldigvis er der ikke andre skader end materielle.
– Der er ikke meldinger om personsskade, siger vagtchefen.
Politiet havde spærret den inderste vognbane, fordi der lå vragrester. Mens det andet spor var farbart.