Annonce
Bil på taget: Motorvej spærret
Et solouheld sent mandag aften lukkede kortvarrigt for Vestmotorvejen i østgående retning mellem Ringsted og Borup.
Vestmotorvejen var mandag aften i en kort overgang spærret efter en soloulykke. Det var i østgående retning fra Ringsted mod Borup motorvejen var lukket kort før klokken 23.
Ifølge Ekstra Bladet modtog Midt- og Vestsjællands Politi klokken 22.52 anmeldelse om ulykken.
Annonce
– Det er et eneuheld, hvor man kører ind og rammer autoværnet, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi til avisen.
Som det fremgår af billederne her over artiklen, så så det efterfølgende ret voldsomt ud.
Føreren af bilen virkede umiddelbart – trods den hårde medfart – uskadt. Dog skulle vedkommende lige omkring ambulancen for et tjek.
Annonce
Der er ingen mistanke om spirituskørsel i forbindelse med uheldet.