Bil med to unge flyver gennem luften og knækker træer

Politiet mistænker nu føreren for at have været påvirket.

Rundkørsel blev til katapult og bilen flyver gennem luften og knækker flere træer. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

To unge – en mand på 20 og en pige på 19 – fik sig natten til fredag noget af en flyvetur. Og ikke en af de ubehagelige; den var nemlig en del af en trafikulykke.

Klokken 03.10 natten til fredag fik politiet anmeldelsen om ulykken i Espergærde. Det skriver sn.dk.

– To unge kommer kørende med meget høj hastighed ad Kongevejen, og da de når rundkørslen ved Skindersøvej, har føreren så meget fart på bilen, at han i stedet for at køre rundt om rundkørslen kører direkte ind i den. Det får rundkørslen til at fungere som en katapult, og bilen ryger derved op i luften og flyver flere meter, siger Lars Galasz, vagtchef ved Nordsjællands Politi, til sn.dk.

Under flyveturen knækker bilen flere træer på sin færd. Herefter lander den i nogle buske.

Ifølge sn.dk mistænker Nordsjællands Politi den 20-årige mand for at have været påvirket af både alkohol og narkotika – derfor blev der taget en blodprøve fra ham.

De to unge slap uden de store skrammer.

 

Powered by Labrador CMS